detaljer

Board’s Role in Overseeing Cyber Risks

Mandag d. 25. november 2019 kl. 13.00-18.00 hos Deloitte Weidekampsgade 6 2300 København S

Board Network sætter fokus på en lang række af cyber risici, som virksomhederne, og dermed også deres ledelser, står over for i dag.

Virus, spyware. malware, hacking, blotlæggelse af data, crypto-locks og mange andre typer farer er i dag virkeligheden for alle virksomheder – men hvordan beskytter man sig bedst muligt? Hvad gør man i en krisesituation? Hvordan kommunikerer man om hændelsen til omverdenen? Og hvor er bestyrelsen i alt dette? Er ansvaret forankret i revisionsudvalget? Risikoudvalget? Hos hele bestyrelsen? Eller slet ikke – men snarere hos CEO, CIO, It-chefen eller hos eksterne partnere?

Kendte hændelser hos et utal af virksomheder fra Bahne over Demant til AP Møller–Mærsk har gjort, at de fleste er klar over, at risikoen eksisterer – men få ved, hvad de skal gøre ved det hos dem selv – og endnu færre får rent faktisk gjort noget inden de selv bliver ramt.

Vi har endnu engang samlet et fantastisk panel fra både ind- og udland til at berette om deres førstehåndserfaringer – og til at give gode råd om håndteringen af disse risici.

Hør bl.a. indlæg fra:

  • Troels Ørting Jørgensen, Chairman, World Economic Forum’s Centre for Cyber Security, bestyrelsesmedlem i BLUEWALL og medlem af INTERPOLs Global Cybercrime Expert Group
  • Jukka Pertola, Formand, TRYG, Siemens Gamesa Renewable Energy, GomSpace, IoT Denmark, Asetek, næstformand for COWI og bestyrelsesmedlem i Industriens Pension
  • Anne Louise Eberhard, Bestyrelsesmedlem i FLSmidth, Topdanmark, Bavarian Nordic, Finansiel Stabilitet og Knud Højgaards Fond
  • Britta Dalunde, Formand for Chorus, og bestyrelsesmedlem i Global Ports Investments Plc, ForSea, Arlandabanan Infrastructure og Projektengagemang.
  • Kim Schlyter, Partner og Head of Cyber Risks Services, Deloitte
  • Klaus Stubkjær Andersen, Partner og Group Manager Liabilities, RiskPoint
  • Louise Knauer, bestyrelsesmedlem i Solar og REKOM Group samt tidl. Chief Security Officer i TDC

Desuden uddeler vi ved dette medlemsmøde den årlige hæderspris, THE CORPORATE GOVERNANCE AWARD.

Der er ankomst, registrering og sandwiches fra kl. 13.00. Efter arrangementet byder vi fra kl. 18.00 på et glas vin og tapas.

Se vores medlemskaber